Stilfuldt selskabslokale i Midtjylland

Annekset er Neder Kjærsholm Hovedgaards stilfulde selskabslokale, som med sin gamle romantiske stil, skaber de perfekte rammer for såvel store som små selskaber. Med udsigt til den spændende have med alleen af gamle bøgetræer på den ene side og den historiske pigstensbelagte gårdsplads på den anden side er scenen sat til en afslappet og alligevel højtidelig stemning. Selskabslokalet har plads til max 70 gæster og er ideelt til bryllupper, konfirmationer, runde fødselsdage og andre store begivenheder. I forbindelse med selskabslokalet er der to anlagte terrasser, hvoraf den ene er overdækket med et skræddersyet, stilfuldt telt specialdesignet til Annekset.

På Neder Kjærsholm Hovedgaard ved vi, hvor vigtigt det er, at alt er i orden, når den store dag skal fejres, derfor gør vi alt for at skabe den ro og tryghed der skal til, for at vores lejere kan slappe af og koncentrere sig om festen. Derfor lejes vores selskabslokale, som udgangspunkt, også kun ud en gang pr weekend, således vi kan give vores lejere tid og ro til at forberede festen, ligesom der også skal være ro til at rydde op efterfølgende, således dette ikke tager fokus fra festen på selve dagen.

Af samme grund afholder vi i starten af hvert år det vi kalder ”inspirationsdag”, hvor kommende lejere kan komme og fornemme selskabslokalet, når det står dækket med forskellige bordopdækninger. På denne dag kan man også få inspiration til bordpynt, møde serveringspersonale, møde repræsentanter fra lokalområdet, som vi samarbejder med, og få afklaret spørgsmål med os i forhold til afvikling af festen,- alt sammen for at skabe ro og tryghed i forbindelse med lejen af vores selskabslokale.

På Neder Kjærsholm Hovedgaard står vi altid parat til at opfylde jeres ønsker, vi vil gøre alt for, at I får en dejlig dag og en uforglemmelig oplevelse.

Ring og hør nærmere eller book en uforpligtigende fremvisning af vores selskabslokale.


   +45 20695549