Æresport

Ønsker man at opsætte en æresport har vi i forbindelse med Annekset et stativ hvorpå denne kan påsættes. Størrelsen på denne svarer til 7,5 m reb.
Vi har også 2 hjerter som kan pyntes og placeres efter ønske. Størrelsen på disse svarer til 4,5 m reb pr. hjerte.
Vi anbefaler at æresport opsættes om fredagen. Tidspunktet for opsætning skal aftales med Tove senest 14 dage forinden således at vi kan kordinere det med brudeparret og er sikre på at I kan komme ind.

Underholdning

På Neder Kjærsholm Hovedgaard råder vi ikke over en projektor, musikanlæg, klaver og deslige.
Vi kan til gengæld trække et kraftkabel til brug for musikerne og hvidt lærred behøves ikke idet der sagtens kan projekteres på væggen.

Overnatning

Lejere af Annekset har som udgangspunkt førsteret til at råde over og fordele de 4 værelser. Så hvis I ønsker at leje et værelse så kontakt i første omgang værtsparret. Ønsker de ikke at råde over værelserne kan disse selvfølgelig lejes hos os.
Overnatning i campingvogn på p-pladsen er ikke tilladt.

Transport

Ønsker I ikke selv at køre til eller fra festen kan vi anbefale Frederiks Taxi.

Vælger man at lade bilen stå skal den være afhentet senest næste dag kl. 12.

De sure regler

Af hensyn til rengøringen samt diverse fugle må der ikke kastes med ris hverken indenfor eller udenfor.

Da flyvende lanterner/rispapirs lamper kan forstyrre flysikkerheden og forveksles med nødsignaler samt være fatale for diverse dyr, må disse ikke opsendes.

Stjernekastere er ikke tilladte i Annekset da disse før har ført til utilsigtede brand skader på duge og stole.

A hensyn til sikkerheden er der i Annekset installeret automatiske brandalarmer som sender direkte besked til alarmcentralen. En unødig aktivering af brandalarmen koster 5.000 kr. hvorfor bordbomber og andre røgudviklende elementer ikke er tilladt.

Da Neder Kjærsholm Hovedgaard også fungerer som vores private bolig beder vi jer acceptere en fartgrænse på 20 km/t da der både færdes børn og kæledyr.